Rygtræning

Rygtræning er et hold for personer i alle aldre, der ønsker at forbedre kroppens holdning, styrke og stabilitet. Der er plads til alle niveauer, og fokus er på individuel udvikling.

Vi arbejder med "kernen" i samtlige øvelser - både med og uden redskaber, og der vil oftest være et større fokus på core (mave/ryg). Det vil sige, at det ikke “kun” er mavemusklerne, vi har fat i, men også bækkenbund, åndedrætsmuskel og de dybe rygmuskler. Vi sørger for at styrke musklerne ekstra meget i øvre og nedre ryg/mave for at arbejde hen mod en bedre holdning og bevægelighed.

I timen arbejder vi med forskellige redskaber undervejs, såsom elastikker, karklude og egen kropsvægt. Der vil også indgå elementer fra gymnastik og træningsformen Pilates.